Anvendelse af pejlskiven til bestemmelse af solhøjde og retning.

Skyggen kastes fra præcist afskårne kanter på pejlskiven. Der er ikke tale om brudflader.

Følgende eksperimenter er foretaget med en pejlskive anbragt direkte i solen. Skyggen kastes fra pejlskivens kant.
Ændres breddestedet, tidspunktet på dagen eller datoen, vil solhøjden eller solskyggen, der kastes af pejlskiven ændre sig tilsvarende.
Solhøjden, eller vinklen mellem solen og horisonten, kan udtrykkes på baggrund af solskyggen og solskyggens placering er et udtryk for breddestedet.

En yderligere metode til at måle breddesteder, er at bestemme amplituden (punktet hvor solen forlader horisonten) ved solopgang.

Amplituden måles desuden ved dagmærkerne, solopgang, dagmala, middag, eykt og solnedgang. En sammenligning med måling af solhøjden kan fastlægge et geografisk sted..

Eksemplerne viser virkelige solmålinger, og svarer dermed til vikingernes anvendelse af pejlskiven.

Måling 1.

København (55,4N) 21. December 2001 (dekl. -23.50, solhøjde ved middag = 11,4 gr.)

En pejling af solen ved middagstid ved midvinter kaster en skygge som vist på billedet. Den nederste rette kant udgør en skala for breddesteder udfra målinger foretaget om vinteren. Sejler man sydpå vil skyggen bevæge sig mod centeret af den inderste cirkel. Sejler man nordpå mod 60N vil skyggen pege på periferien af den yderste cirkel.

 

Måling 2.

København (55,4N) 21. Januar 2002 (en måned senere end måling 1)

En pejling af solen ved middagstid d. 21. januar flytter ligeledes skyggen mod centeret (jfr. måling 1). En tilsvarende skygge vil kunne kastes fra et breddested omkring 51,5N ved middagstid ved midvinter. Men mærkerne på pejlskiven viser, at vikingerne kunne håndtere dette problem med fire variable (breddested, azimuth, solhøjde og årstiden). Især da middagsskyggen (nord - syd retningen) ved jævndøgn, sommer og vintersolhverv kunne efterprøves med en pind i jorden eller en stenkreds. Se eksempler her.

 

Måling 3.

Peger man på et særligt breddested på den rette nedre kant af pejlskiven, ses det hvor præcist målingerne kan foretages. Den rette kant er skåret efter en særlig geometrisk metode - kanten er ikke en brudflade. Vær opmærksom på den lille tap, der er skåret omkring 51,5N. Find flere detailler om breddestedsskalaen her.

Note:

Det er tydeligt at den rette nederste kant er skåret og ikke flækket. Den lille "tap" er skåret af hensyn til muligheden for en nøjagtig kalibrering af pejlskiven.

Kantens funktionalitet vil blive analyseret senere, og resultaterne vil blive vist her på siden.

 

Målingerne vil blive gentaget løbende med øget nøjagtighed og flere eksempler.

Send kommentarer til Erik Torpegaard eti@ddf.dk